Martin Thaning Petersen (f. 1972) er komponist, pianist, trommeslager, musikjournalist og kunstner, uddannet i musikvidenskab og kunsthistorie i København. Er som komponist autodidakt, suppleret med undervisning af bl.a. Flemming Friis og Jexper Holmen. Som pianist er han undervist af bl.a. Alessandro Nobbio og Tonya Lemoh.
Produktion
Martin Thaning Petersen har skrevet omkring 50 værker for bl.a. elektronik, elektroakustik, soloklaver, klavertrio, blæsertrio, strygekvartetter, sekstet og kormusik med egne tekster. Tonesproget spænder lige fra tonalitet til fritonalitet, aleatorik og total støj.
Elektroakustik
Flere elektronikværker har fundament i selvkonstruerede instrumenter, blandt andet det såkaldte "motororgel", der fungerer ved at adskillige motorophæng med hver sin lyd, styres af keyboard-tangenter.
Elektronik
Værker for elektronik som er komponeret med digitale lyde, har for det meste titler der berører abstrakte forestillinger om teknologiske fænomener. Her undgås melodi og rytmer, og musikken bliver organisk og abstrakt.
Traditionelle instrumenter
Værkerne for traditionelle instrumenter svinger mellem minimalisme og af mere virtuos karakter. I stykkerne bruges få intervaller til at opbygge motiver og akkorder, og hver sats holder sig til bestemte intervaller.
Værker på YouTube:
Technological Myths (2006)
Section 1
Section 2
Technological Myths II (2009)
Section 1
Section 2